+45 91 91 69 69
kontakt@teoritimen.dk
sikker betaling med kreditkort teoritimen.dk

Vigepligtstavler

Vigepligtstavler

Vigepligtstavler opsættes umiddelbart ved det sted, hvor eller hvorfra den angivne vigepligtsregel gælder.
Her er alle vigepligtstavlerne som du skal være opmærksom på.

B 11 - Ubetinget vigepligt

Tavlen angiver, at trafikanterne ved kørsel ind på eller over en vej har vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt).

B 13 - Stop

Tavlen angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller før fremkørsel over jernbanespor. I kryds kan cyklister og førere af små knallerter, der lovligt benytter cykelstien, dog uden at stoppe svinge til højre ad cykelsti langs den krydsende vejs højre side, hvis dette kan ske uden ulempe for andre trafikanter.

B 18 - Hold tilbage for modkørende

Tavlen angiver, at trafikanter kun må køre ind på vejstrækningen, når de kan passere den uden derved at tvinge modkørende til at standse.

B 19 - Modkørende færdsel

Modkørende færdsel skal holde tilbage.

UB 11,1 - Forvarsling for Stop

Undertavlen anvendes i forbindelse med B 11 til forvarsling for stop ved kryds.
Afstanden til krydset angives på undertavlen. Undertavlen anvendes ved A 72
jernbaneoverkørsel uden bomme, til forvarsling for stop ved jernbaneoverkørsel. Afstanden til sporet angives på undertavlen.

UB 11,2 - Dobbeltrettet cykelsti

Undertavlen angiver, at der på den krydsende vej er anlagt cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt.
Tavlen kan anvendes under tavlerne B 11 og B 13.

B 15 - Sammenfletning

Tavlen angiver, at kørebaner løber sammen, således at trafikanterne under gensidig hensyntagen skal lette sammenfletningen af trafikstrømmene.
Tavlen anvendes især ved sammenløb af motorvejskørebaner og ved tilkørselsbaner.

B 16 - Hovedvej

Tavlen angiver, at færdslen fra sideveje har ubetinget vigepligt, medmindre tavle B 11, B 13 eller B 15 er opsat på hovedvejen.

B 17 - Hovedvej ophører

Angiver hvor hovedvejen ophører.

NB: Overnævnte er kun et uddrag af nogle af de dele der er i færdselslæren, og er derfor ikke fyldestgørende. Vi henviser derfor til ”Køreskolens Teoribog” for yderligere information. Der tages naturligvis forbehold for eventuelle fejl eller mangler på siden. Vi du læse mere om, eller se flere færdselstavler – Klik her